LogoContact us
Logo
Contact us

Konsultationens forløb

Konsultationens forløb

Ved første konsultation, der varer ca. ½ time, vil du først blive spurgt om, hvilke symptomer du har. For gruppe I og gruppe II patienter vil det være den sygdom, som din egen læge har henvist dig for, der vil være i centrum.

Herefter vil du blive undersøgt neurologisk af speciallægen.

Undersøgelsen vil altid omfatte kroppen fra isse til fod, og det vil være nødvendigt, at du kun er iført undertøj eller tilsvarende, og gerne løstsiddende tøj, f.eks. T-shirt eller lignende (uden knapper.)

Undersøgelsen foregår i første omgang liggende, og det er derfor nødvendigt, at du selv kan klare at lægge dig på lejet, og selv klare af- og påklædning, da der ikke er tilknyttet sygeplejerske til klinikken.

Herefter vil neurologen teste din balance og gangfunktion i stående stilling.

Når undersøgelsen er færdig, vil neurologen stille en diagnose for din sygdom. Eventuelt vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelser for at gøre diagnosen mere præcis eller for at vurdere, hvor omfattende din sygdom er, og du vil i dette tilfælde blive indkaldt igen til svar på denne/disse undersøgelser.

I mange situationer vil neurologen starte en behandling af din sygdom, og også i denne situation vil du i de fleste tilfælde skulle komme til kontrol af din behandling på et senere tidspunkt.

Hvis du ikke mener at kunne deltage i undersøgelsen, således som den er skitseret ovenfor, bedes du give os besked i god tid inden første konsultation.

Neurologisk Speciallægeklinik

V/Per Schmidt Sørensen

Ny Tilemannsvej 4

8450 Hammel

CVR: 18891786

Telefon 8765 9002

Tirsdag 10.30 til 12.00

Onsdag 11.00 til 12.00

Fredag 11.00 til 12.00